Af Lene Frøslev, Ulandssekretariatet

5. august 2015

Kan man samarbejde med en politisk ledelse, der fordømmes af omverdenen? Fagbevægelsen i Burundi er i syv sind og foretrækker en national samlingsregering.

Den sociale dialog og trepartsforhandlingerne i den lille østafrikanske stat Burundi har ligget underdrejet under de seneste måneders voldelige politiske kampe i hovedstaden Bujumbura.

Dagligdagen har siden maj været præget af skud mod demonstranter, trusler, kidnapninger og frygt for opblussen af en ny borgerkrig. Mindst 170.000 mennesker er flygtet fra Burundi til de omkringliggende lande, og mindst 70 er dræbt.

Også de faglige ledere er personligt blevet truet på flugt.

LO-formand truet

Formanden for Burundis LO, COSYBU (Confédération des Syndicats du Burundi), Tharcisse Gahungu, fortæller til Ulandssekretariatets Østafrika-medarbejdere, at han modtager anonyme telefonopkald med trusler om overgreb på ham selv og hans familie. Af samme grund har han sendt sin kone og fem børn i eksil i Uganda, og selv har han i et par måneder ikke sovet i den samme seng to nætter i træk.

Tharcisse Gahungu har valgt at blive i Burundi og kæmpe for, at de mange medlemmer, der ikke kan komme på arbejde på grund af urolighederne, alligevel får deres løn udbetalt.

Lærerformand i eksil

Andre faglige ledere har måttet flygte helt ud af landet. Det gælder for eksempel Eulalie Nibizi, formand for Burundis skolelærere i fagforbundet STEB (Syndicat des Travailleurs Enseignants du Burundi). Hun har også modtaget anonyme telefontrusler, og hun blev i længere tid forfulgt på gaden af mistænkelige biler med blændede ruder.

Adskillige politisk og fagligt aktive er blevet myrdet ved såkaldte drive-by-shootings, så Eulalie Nibizi så sig nødsaget til at flygte. Hun er stadig i eksil i et af nabolandene.

Lav profil

De faglige ledere er blevet truet, fordi regeringen og efterretningstjenesten formoder, at de er aktive medarrangører af de store demonstrationer mod den siddende præsident. Det er imidlertid ikke tilfældet. COSYBU har bevidst valgt at holde lav profil og afvente resultatet af det præsidentvalg, der er årsagen til konflikten og som blev afviklet i slut juli.

Den siddende præsident Pierre Nkurunziza vandt valget med 69 procent af stemmerne. Oppositionen har boykottet valget, der er blevet fordømt som unfair og utroværdigt af det internationale samfund. Også EAC (East African Community), som Burundi selv er medlem af, har fordømt valget.

Rygter om ny borgerkrig

Konflikten startede, da præsident Nkurunziza i april meddelte, at han ville søge en tredje periode som præsident – selv om forfatningen faktisk kun giver ham mulighed for to perioder. Den nu genvalgte præsident har i processen forfulgt sine politiske modstandere, politiet har beskudt og dræbt demonstranter, alle private radiostationer er lukkede, og i maj forsøgte en general forgæves at begå militærkup.

Siden har rygterne floreret i Burundi om en mulig ny borgerkrig, og der frygtes for nye etniske udrensninger mellem landets befolkningsgrupper, som består af hutuer (85 procent,) tutsier (14 procent) og pygmæ-folket twa (1 procent).

Håb om samlingsregering

COSYBUs ledelse er derfor i syv sind om, hvorvidt fagbevægelsen kan samarbejde med landets kommende politiske ledelse.

“Vi vil nu analysere de politiske forhandlinger, der vil komme. Og vi håber, at det vil resultere i en national samlingsregering med deltagelse af oppositionen og civilsamfundets organisationer med et efterfølgende nyvalg,” siger COSYBU-præsident Tharcisse Gahungu.

Han understreger, at alle aktører i Burundi i disse dage afventer og beder til, at det hele ikke ender med væbnet opstand.

Burundi oplevede en blodig borgerkrig i 1990erne med over 300.000 dræbte. Siden uafhængigheden i 1962 har landet haft adskillige kup. I 2000 indgik parterne en fredsaftale og aftale om magtdeling. Det er den aftale, den genvalgte præsident beskyldes for at sætte på spil.

COSYBU og STEB samarbejder med Ulandssekretariatet og Danmarks Lærerforening.